Velkommen til mit galleri. Jeg har inddelt arbejdet i fire kategorier. Nogle gange er grænsen mellem dem flydende; det afgøres ofte af stemningen.
Steder. Genkendelige, ofte navngivne steder. Inspireret af bl.a. Høst og Højholt er der mange steder jeg tegner igen og igen. Tegninger med anker i virkeligheden.
Figurativt. Genkendelige genstande og former. Nogle gange en ting jeg har set på, mens jeg har tegnet, andre gange er de formet ud af erindingen. Her er tingenes eget liv og historie, uanset om de er set eller drømte.
Nonsite. Genkendelige, uden dog at referene til et konkret sted. Begrebet har jeg fra Robert Smithson, amerikansk kunstner. Et sted man rejser til i sindet. Stemningen alene kan afgøre, om det er Nonsite eller abstrakt.
Abstrakt. Frejdige og organiske. Billeder fra det indre syn, noget man måske kan se, når man lukker øjnene. Det pure opspind, tak til Det Glemte Sprogs Orkester.
Ikke kun ord hedder siden her. Der er mere til billedet end hvad øjet ser. Hvis du vil læse mere om streger, strejf og tankerne, er du velkommen til st kigge ind på ordstedet.